Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 58 —
Alt var stille og i en sovende Farve. Kun
Gaustatoppen med sine Snøstriper der fjernt i Vest, laa høit
nok til at rødme i Midnatssolens svake Avglans.
Han var nær ved at sovne, da pludselig en Flolc
flaksende Gjøker kom støiende og galende, slog
sig ned i nogen Smaagraner tæt ved.
Himmelen, aa saa gylden lys og mild, stod endnu
og ventet i Spænding mot nye Straaler som rinder
— En gylden-rød Sky — og saa flere Smaaskyer
løsnet fra Dypet deroppe, og snart gled en varm
Broncemorgen langsomt nedover de bratte
Fjeldmasser og Steinrås.
Som et vækkende Gys kom et hastigt Vindgust,
kruset Vandspeilet og strammet sittrende de
dugg-tunge Kingelvæv, som hang mellem Lyng og
Dværgbjørk.
Ryperne lokket, Trosten skrattet, Lærken steg og
dalte med Kvidder og Triller over sine
hemmelig-hetsfulde Tuver.
* * *
En Aprildag med gule Solruter indover Gulvet,
svakt Fluesullr i Vinduerne, heftig skinnende Snø
med stridige blaa Skygger, stod Torgun paa den
høie Staburshellen med et rødt Mjølkjørl i Haanden
og grep netop efter den svære Nøklen.
Even ventet paa det tørre rustne Skrik i Laasen.
Men —
Hun blev staaende og se utover Dalen, hun sang.
En myk tonefuld Stemme fyldte Verden med
tinende, vaarlig Ømhet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
