Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 60 —
store Generthet — for nei naar en ikke har lært
noget saa, sa hun.
Kom hun saa efter endt Arbeide, den violettunge
Maikveld, var hun litt pyntet, glatkjæmmet Haar
og steg smilende og let over det gamle kvistede
Gulv, som var det i en Festens Sal.
Saa bød han frem hvad han kunde ha fra
Landhandlerens Krambod, Fikner, Rosiner og Brus.
Xei, det gaar da ikke an aa ta bort støtt heller,
men dette er vel Sydfrugter —r sa hun nølende.
Og da kunde Even lægge ut om Sevilla og
Korsika, om en gul Ko fra Sardinien, som var
næsten vild; for da han vilde male den og bandt
den til et Fikentræ, gik den rundt og rundt til den
holdt paa at strype sig, og maatte drives tilbake
igjen. Men ikke før stod han atter ved Feltstaffeliet
— begyndte samme Dansen!
Aa, det skulde været Blomros vor, den vilde
staat still den. Og indtil Byernes Torv kom
Mændene ridende i Gallop med Lam og Gjeitekillinger
og Høner dinglende efter Hestesiderne med
sammenbundne Ben. —
Aa, sa hun, nei at de hadde Lov til slikt, at de
orket!
Men at nogen tør reise saa langt -— og til saa
stygge Folk; da hun rødmet, snudde hun og saa
gjennem Vinduet og sydover Dalen. Og jeg som
bare har været litt söndenfor Ulnatten — den som
nu speiler sig saa svart i Solevatnet. Jeg fulgte
noget Havnefæ som hadde sætret heroppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
