Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 69 —
Gjennem Nabogaarden gik de med varlige Skridt.
Stueklokken derinde slog tre langsomme syngende
Slag.
De stod nu hjemme paa Tunet og sa Godnat, og
Roy kom logrende og jæspende ut fra Svalen.
Da hun stod der i sit grønne og rødrosete
For-klæ, forekom det Even som om hun ogsaa var
skudt op av Sommerens Frodighet, mellem alle de
andre Blomster.
Saa steg hun den brede Trappen op til Staburet,
vred Nøklen lydløst om og smatt ind, der sov hun
om Sommeren.
Even syntes det var for vakkert til at lægge
sig, og satte sig ved Vinduet.
Vestbygden laa nu i blek søvnig Morgensol.
Han mindtes en anden St. Hans, langt langt
dernede over Berg og Dal og viden Hav — la
Normandie.
’ Kanske var han kommet til hende, til Victorine,
for tidlig — inden hun endnu hadde oplevet
Ungdommens Blomstring i aapen Mark, eller dens
farvepillende Ømhets Lek; med det pludselige
En-somhetssavn i Drømmenes Paradis, men med
Glemsel hver ny Dag, da smaa Solefaldsminder og
vaar-hvite Skyer saa let og morgenfriskt seiler sin egen
blaa Sjø.
Og i den bløte Stemning han var, saa han
Forstaaelse og Undskyldning for hende, følte et lindt
kjølende Vift over gamle Saar.
Langt nede i Bakkerne over en graa Heimkjyr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
