Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 71 —
ind med, var Minderne om Pariserdagene saa smaatt
begyndt at utviskes. Eller ialfald optog de ikke
den store Plass som straks ved Hjemkomsten.
Even blev stærkt urolig for Agnes, for nu stod
hun mere ensom end nogensinde. Han formodet,
at hun nu var i Landet; om han sendte hende et
Ord, adressert Hoffstad?
Men hvem kunde vite — rik og vakker som
hun var, kunde hun for den Saks Skyld forlængst
ha sin goden Ven, og ha fjernet Even fra sit Sind. —
Ja, saa let kunde det hænde, i de store Saisoners
Selskabeligheter i Syden, ved Rivieraen eller i Paris.
De hadde ikke vekslet et eneste Brev siden
Av-skeden i Paris, —- den graakolde Morgen paa
Nordbanestationen.
Hun lovet ikke at møte op, men kom
segnefærdig av Sindsbevægelse langs Vognrækkerne.
Hun fandt ham, og han maatte næsten bære hende
ned av Stigbrættet.
Nei, han vilde ikke skrive.
Nogen Uker efter kom et Kort fra Agnes, sendt
fra et Fjeldsanatorium over i Krossdal — bare et
Par Mil fra ham.
Hun sa, det var rent tilfældig hun fik vite hvor
han opholdt sig, at Fjeldluften hadde beroliget
hende; men nu var Veiret blit saa uheldig for
hendes Lunger, Regn og sur Vind. «... min
Kammerpike har pakket Kuffertene — nu svinger Skyssen
frem for Døren. Farvel da Even!»
Fra den sure norske Sommer var Agnes reist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
