Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 74 —
I en ganske enfoldig Stilling med Armene
hvilende ret ned paa Siderne.
Prøvende et Smil til Maleriet paa Kaminen, fandt
hun, at mens Ansigtet var ældet, saa hun ingen
Forandring ellers fra hun var de atten varme Somre
gammel; endda de laa syv lange Aar tilbake.
Eftertænksomt, litt træt i Bevægelserne, klædte
hun sig igjen.
Agnes blev sittende og pusle med Ilden og gruble.
Som det saa ofte er Tilfælde med skuffede og
ensomme Mennesker som Agnes Hoff, de blir
længe kredsende om pludselige Forsætter, de
kjæles og pines av dem, men tør sjelden vove
Handling av Frygt for at tape, at svækkes.
Dette med Brevene ikveld og Avreisen isommer
fra Krossdal med bare det lille Kort til Even, det
kjendte hun sig vel tilmote ved.
Hun følte sig roligere og behersket.
Saa den forfløine Længsel, som før om Dagene
forekom hende at stige til Desperation, dalte nu
ned til noget ganske liketil: at pakke Kufferten og
reise hjem en Tur, træffe ham, og saa — Farvel!
Ham, Strand, Pariseren, som før syntes at trives
saa vel midt i alle de Kunstens stærke Vaarvinde, som
altid suste mellem Montmartre og Montparnasse.
Ja, og saa faa se ham deroppe nu mellem dette
avsides Bondefolk i den lukkede Fjelddal! Det vilde
hun.
Midtvinters med Dyrespor i stille Skoger og
blændende Fjeldvidder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
