Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 91 —
Det var saa stille i Yære,Skaadden hadde løftet sig
til et jevnt graat Tåk over det skumrende Snøland.
Hun saa sig enda engang tilbake — de smaa
spredte Sæterhuse syntes saa ødslige, ja som de
ikke var til mere. Men hadde han da ingen i
Verden som kunde være litt go med ham. Der
gaar han og tænker og tænker og hans Tanker
er vist saa vanskelige.
i*’ ‡ ‡
Utpaa Høsten stod Jupendalstuen opsat og i
færdig Stand for de gamle paa Brænna.
Gunnar mente den skulde danses ind, indvies,
og det skulde ske en Messedag i Oktober.
Sognepresten kom rullende forbi i sin Kariol
den Formiddagen og Gunnar stod i Døren paa sin
nye Stue, strammet sig op og hilste som den
gamle Soldat han var.
Andre Grejer her og naa, du Prest! Jeg kan
staa råk under Karmen i denne, men husker ikke
støtt paa det. Han skjelte bortpaa Fjøset.
Presten holdt an Hesten:
Ja, saa staar da med Guds Hjælp dit Hus færdigt,
min kjære Gunnar, go Dag Torgun! Aa hvor jeg
er hjertelig gla for deres Skyld, og nu skal vi takke
Gud for det —
Gunnar gik bort til Leddet, vendte sig smilende
mot Stuen:
Ja Prest! Den er pinade blit fin, Gut! Vinduer
og Dører og Golvplanker helt fra Drammen. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
