Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 97 —
Han tømte sin Doktor og gik kry under
Lampens Lysring.
Ja, ja san! Du har ogsaa vært ute i Verden,
men det rareste er at jeg gaar og sviver her i
Norriges Land, blandt Nordbagger! For da jeg
laa i Malmø og ventet Order paa Krigen mot
Tysken kunde jeg faat en Svensketøs, Gaard og
atten Støkker Fæ — Hester og — men jeg var
dom ser du, jeg kan sørje den Dag i Dag. Og
slikt Fæslag da Gut, rake i Ryggen like ut i
Rompe-tangen. Kjørestuter og Høj vogner som Hus! Han
stod med et og lo til sig selv: Ja, ja, vi balla
oppi et Højlass vi to engang — forsyne mig! ja,
ja, ja! sa’n.
Men saa drog jag hem til mit eget Fosterland,
jajamenn — Og inte skal du sørja min lille
Gum-ma, for vi bare synger:
Stem op Folen og la den lyde, kom til min Side —
Men saa stod Bestemor frem og sa: Det kan
syns jaalete av en som gammel er, men naa har
du Gunnar git en Ting til Strand, naa gaar jeg
ut og kauer en Gjeterlaat for ham, andet har jeg
ikke —
Der blev høilydt Tilslutning, alle fulgte utenfor
Hellen.
Even stilte sig lidt fra, ved Stuelaftet.
Hun gik ut paa Veien, men i Mørket skimtedes
bare hendes Ansigt og Haanden som hun trykkede
mot Tindingen.
7 - Chr. Skredsvig: Evens Hjemkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
