Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 113 —
Se nu her, et Træff, bare Træff, Ingenting:
Der uti Kovan, han hadde nettop klædd sig, det
var Sommerdagen sist, hendes Geburtsdag. Han
hører hun soper Gulvet, soper varlig derinde i
Stuen.
Solen skinner og Even tænker: nu — og famler
i Skapet.
Nu ? spør han og blir bløt og dom av Svakhet.
Hvorfor, han forstaar det ikke, det kan da vel ikke
være for dette billige vesle Sølvuret i dette røde
Fløielsetui. Det laa saa hensynsfuldt og blødt,
jo det tikker, skynder sig. Sekundviseren maser
værst.
Døren aapner sig, vidt paa Vivægg, det gjorde
han, men faar se at Dørstokken er saa høi, altfor
høi. Saa «Fram»s Kahytsdørstokker var ikke
høiere. Men det var for Kulden, her er det jo
stek-kokende hett!
Hun tar op et Kortblad, retter sig og smiler
mot en Idiot.
Gebussen din, vet du Torgun, her!
Og de staar der paa hver sin Side av en
uoverskridelig Dørstok. Nu har hun Etuiet i Haanden,
gaar langsomt ut, bort, vækk. Ikke et Ord!
Lyttende og speidende efter noget — men efter
hvad — staar Even Hansen Stranna, den
velbefarne Havaristen paa Kjærlighetens villanne Hav.
Træff, bare Træff og Ingenting —
‡ ‡ ^
8 — Chr. Skredsvig: Evens Hjemk-m ’:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
