Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 130 —
Strand, er hun ikke stor, din Frøydis? Hun
har dine Øjne, du skal bare se naar hun vaakner!
De var forlængst enige om Xavnet, men hadde
det været Gut skulde han hett Svein.
Og Even gik som i c-n Dvale av en altfor stærk
Lykke; den blev om mulig endnu større da tre Aar
var gaat, for da kom ogsaa Gutten tilgaards.
Men der kom ogsaa noget andet — skjønt
ganske smaatt — Pengebekymringer.
Den lange og tunge Transport paa alt hadde
gjort Huset urimelig dyrt; eller rettere Husene, for
nu stod der Lade og Fjøs, siden han kjøpte til en
anden liten utlagt Plass som laa like indtil. Om
denne var et godt Skogstykke med Sommerhavn
til de to Kuerne.
Gjennem den aapne Atelierdør kunde Even høre
det smaaprate og knirke i Grinden; jo, der gik
Torgun med Veslegut paa Armen og Frøydis
foran med en Grastust i Haanden for at lokke
Fagerkoll og Kranselin hjem tilkvælls.
Klar og yndefuld lød Lokkingen over den bratte
Granli, som høgt oppe endnu hadde litt av den
sene Solegla.
Jeg mener Godset dit er for stort jeg, Torgun,
Buskapen hører ikke Budeien sin!
Og han gik tilbake til et mindre Billede, som
snart var færdigt. Et Høifjeldslandskap med Kjor.
Slike solgte han straks til sin Kunsthandler i
Kristiania, naar bare Prisen var lav. Han glædet sig
over de lange lyse Dage, det fik ikke hjelpe om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
