Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 132 —
en Steinröis stillet han et Speil og malte sig selv
for Farven Skyld; han kom i Spænding og
Henrykkelse over nye og skjønne Farvemotsætninger,
saa han kunde gripe sig i at ville huje et Rop.
Men alt var saa stille, Rypestæggen var endnu
ikke begyndt at kaggle Morgen over Vidderne.
Naar saa Solen ståk over Ranten og den liten
Lærke graa kviddret over de brune Rabber og
sittrende dalte sig støtvis mot sin Tuve, med den
svarte saftfulde vintergamle Krækling og Rypebær,
da pakket Even sammen og gik ned til Bua og
Frokosten.
Aa, hans Billede skulde lykkes, gjøre Opsigt,
skaffe ham ut av Pengesorger, saa Braatan kunde
brytes op for Stein og Lauvskog; der skulle gro
Eng og Aaker, saa Torgun fik nok For, slippe
at dra paa Mosehenting om Høsten for Kuernes
Skyld! Bli ganske uavhængig, skape merklige
Ting — saa hans Navn paany skulde nævnes i
Paris!
* *
Det lakket utover Høsten og Sæterfolkene var
drat tilbygds. Men Even nistet sig ut for en otte
Dages Tid til Langvattenbua, baade for Studier
og for at fiske. Han hadde leiet nogen
Ørret-kjærn høgre oppe og som ikke saaes fra Sætren
og var i Gydetiden utsat for Tjuvefiskere. De
hadde alt vært der for der laa friske avbrændte
Tyristikker ved et Par os. Men enda hadde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
