Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 136 —
Reinmosen lyste mot Rabb og dyprød
Blaabær-lyng.
Roy likte sig ikke i den vaate Lyngen og Even
tænkte det var Von øverst oppaa Nattene som
med sit Terræng av det korte brungule Smiligras
ligner Manillamatter. Men Blaarypa hadde alt
flokket sig, var skjær og omtrent umulig atkomme
paa Skudhold. Rypeflokken lettet inde i
Skaad-den og duret væk som en usynlig Skrej. Saa
Roy’s store Forsigtighet og List var til liten
Nytte. Utpaa en Myr fløi nogen Ryper op, han
skjøt, og en faldt. En Ræv skvatt op og pilte
med hvit Haletip opover Bakken; et Øjeblik
snudde den og gliste tilbake. —
Roy slog ikke mere ut, det nyttet heller ikke,
skjønte den, og de drev op paa Toppen av
Graa-fjell. Den er som brolagt med lysegraa blank
skuret Marmor; ikke en levende Grastust eller
Mosedott. Han satte sig paa en Stein og saa
ned paa Sæteren med Kjærnet og Smaakulper og
Bækkeløp. Noget rørte sig der hvor Torgun
skulle være. Framme ved Langvattnet saaes tre
mørke Punkter bevæge sig i en liten Kreds. Der
var nok kommet andre Moseplukkere imorges.
Uff ja! der gik nu Torgun og slæpte paa denne
vasstrukne Mosen — mens han slang omkring
heroppe, uten Nytte eller Fornøjelse for nogen. Og
en mørk Malstrøm av Bebreidelse drog ham ned
i den ærligste og dypeste Selvforagt. Min
elendige Kunst kan ikke klare saa meget som et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
