Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 147 —
toget til Drammen, og videre hjemover fortest
mulig.
I Hotellet laa et Telegram. Et Telegramr
Hans Fantasi begyndte at springe løbsk efter de
umuligste Ulykker, for det var fra Torgun. En
dundrende Spikerhammer begyndte at arbeide i
hans Bryst:
«Kjære Even H. Strand. Tak for alle Pengene,
hent Purka paa Opveien, hun staar paa Stærkaby
bred godt over hende. Barna bare bra ditto Tak
for alle Pengene. Torgun. Husk Juletræpynt.
Han kunde ikke le straks for stram
Sindsbevægelse; men aldrig hadde et Telegram glædet ham
saan! Frøydis var ikke til Døden forbrændt,
Lillegut hadde latt være at drikke Lut, heller
ikke hugget Fingren av sig med Storøxen!
Livet var Verdens skjønneste Opfindelse!
Cg saa rullet Toget for Xordgaaende i den
skumle Vinternat. — Forgjæves prøvet de anden
Klasses Medreisende at speide og gjætte sig til
hvem denne noget fremmedartede muntre, pralende
Herre i Pels vel kunde være.
En netop hjemvendt rik Amerikaner? Men var
hans Penge ærlig fortjent? Man trak sig tættere
ind mot Plyschbetrækket og svarte mindst mulig.
For en rigtig fin Mand tier og har et fiendtlig
Væsen, saa meget vet man da her paa Berget
ogsaa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
