Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 161 —
det! Fem Kroner, ti Kroner er buden, Hammeren
faldt, men det hørtes ikke for den store Jubel og
Støi, som steg rundt om den smilende halvblinde
Mand med vildt rødlig strittende Haar og Skjæg.
Ole P. Brækka, eller Alverdsens Skomaker! ropte
han, og her er vist femti Kroner, jeg kjender det
paa Lyden jeg. Ta dere betalt.
Lensmanden og Forsamlingen lo. Det var vel
ikke ment for andet end Morro, min kjære Ola
— du har vist drukket ad libitum, du har ikke
nødig noget Speil, du Stakkar!
Tænker heller ikke paa mig saa mye som paa
Kjærringa, naar jeg faar ei! Jeg henter Speilet
siden — han blunket skøjeragtig op mot det store
Skraavinduet med sine perlemorsglinsende Øjne.
Et Par Gutter skjøv ham fram mot Snøklockan;
du Ola? den er saa fin og trind att, kjøp den saa
har du Kjærring til Spigelen din!
Ja den ja! ho ho! henner kjendte jeg da jeg laa
her og lappa Skor en Vinter; jeg kom jo bare
for hendes Skyld og byr usét, byr fem Kroner!
Mere er’a neggu ikke værdt, for det er jo bare
nakne Skrotten !
Men! Even hadde sagt et Ord til Lensmanden,
som meldte at «Snøklockan» kom ikke under
Hammeren.
P2n Bruksejer og en Tømmergrosserer protesterte
for de var reist herop den lange tunge Vei i
Førefaldet, alene for denne Figurens Skyld.
11 Chr. Skredsvig : Evens Hjemkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
