Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 167 —
Saa \sa han, jeg trodde jeg hadde bare Venner
her i Bygden. Avskylig altsaa, raatt! og hendes
Haar syntes at blegne av mørkerød Harme.
Men nu skjønner jeg først: ifjor jeg ikke var
hjemme, sat den blinde Skomakeren her og
arbeidet ; han er svært flink og vi syns saa
forfærdlig Synd i ham, jo da kom der ogsaa slike
Smudsflekker paa hende; men vi skjønte ikke
dengang —
Elza tok Hatten av og hjalp ivrig til med at
gnide Statuen med Saapevand, se! hvor Brysterne
nu blev rene og blanke!
Ja vel er det raatt, sa han, men det er ialfald
av brutale uvidende Slyngler som staar Kunsten
saa fjernt.
Men hvad sier vi saa om de Dannedes Raaskapr
Endnu den Dag i Dag klusses og protesteres
der mot det nakne i Billedkunsten; ikke likere i
Literaturen forresten.
Her et Aar utstilte jeg hos min Kunsthandler
et Billede jeg kaldte «Munken gaar i Enge» I
Sommernat og Dugg, gjennem matglødende
Blomster og Drømme, vader den unge kutteklædte
Munk. Han vandrer vidre, det mørkner, skal han
gaa frem eller tilbaker Men pludselig staar han
stille, hans Drømmes lysende Lilje skinner om ham,
hun falder ind mot ham, som om hun ogsaa var
træt av at søke. Munken synker i Ekstase, i
Andagt ox er hendes Bryst, som han løfter og fylder
i sin bleke Haand. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
