Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 182 —
Han blev ført ind i den rummelige Peisestue,
mens Middagen snart skulle være færdig.
Aa, De kan tro Billings glædet sig til at se
Dem! og saa faar De bare mig — sa Elza, hun
satte et Bord foran Peisvarmen med W hisky og
Selters.
Even vilde sagt noget pent for at viske ut dette
«bare mig», men fandt intet. Hun smilte og gik
ut for at se til Middagen.
Saa godt det var at strække sig i den låve
Kurvstol og la Føtterne hvile.
Jovist var det noget sjeldent ved denne unge
Pike — og han nippet til sin Pjolter, undredes
paa hvad dette var — men klarte det ikke.
Han savnet intet, Stilheten og Lyden av Ilden
lindret; ja, han følte sig smertefri.
To Dører trinset fra hverandre, Elza bojet sig
og sa: Værsgo, Middagen er servert!
For et muntert Syn! Lys og en Masse Lys,
ingen Lamper — gammeldagse tykke Lys i en
Messingkrone fra en Landsens Kirke. Og enda
Lysestaker mellem Krystalvaserne som var
overlæsset av Druer og andre Prugter.
Som Yiceværtinde! hun tok hans Arm.
Men du store Verden da Frøken, De
forskrækker mig, —!
Hun saa paa ham nedenfra med Ojne, som
var store og spørgende og lykkelige, og det Smilet!
De er jo i grande Toilette — i knitrende Silke
og — og Rubiner!
o o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
