Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 207 —
Og Aarets vidunderligste Kvæll var endlig —
endelig ogsaa kommet hjem til Braatan, med den
tindrende glitrende Julegran med
Bethlehemsstjer-nen mot Taket, med utallige Pakker i Folderne paa
Flaget ved Træets Fot, med svajende Smaakurver,
fulle av Godt som varte og rak til over Nytaar!
Og den nye Lærerinden og Tjenstjenten kom
og alle strakte Armer og Hænder for at gjøre
Ringen stor om Træet:
Jeg er saa glad hver Julekvæll,
for da blev Jesus født;
da lyste Stjernen som en Sol,
og Engle sang saa sødt.
Og Sangen lød klar og freidig, mens en stærk
graatfyldt Bevægelse brøt Even mere og mere
sammen.
Ingen kunde se noget paa ham da alle med
Haanden ønsket glædlig Jul, for Taarene truedes
tilbake og Munden skalv — som om den ogsaa sa
sit Ønske —
Saa støet han sig langs Bordet til en Stol og
Torgun tok om ham — hun kunde heller intet
Ord finde.
Det var saa rart — med en saan Aften, en
Juleaften.
Men denne er vel min sidste, tænkte Even, —
underlig nok følte han ikke dette som noget Ondt.
Men den onde Aand veg ikke fra Even, trods
hans Aarvaakenhet og Kamp med den. Kun en
Sløvhetstilstand efter en Rus, kunde lindre for et
Par Døgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
