Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 219
I fan hadde en uendelig Tid stridd med at løfte
Hodet, men det var urokkeligt og digert som et
Fjell — for det jamret saa omkring ham, og han
vilde se —
Saa kom det litt op fra Fordypningen det laa i
■— nu hørte han tydlig Graat og Jammer som
fjernet sig, en Gryte kokte over —.
Men saa sank han atter ned igjen.
Det var lyst — aa saa lysende var Dagen da
han vaaknet! og vilde støe sig paa Hænderne, men
faldt om paa Siden, Armen orket ikke.
Hans saare Panne hadde tint en Skaal i Isen
— den var halvfyldt med blodblandet lunket Vand.
Fn sprængende fortumlet Fryd over Livet! Et
nyt som var skjænket ham, grep hele hans Væsen.
Han vilde hvisket noget til Gud, men han var
for tørst.
Med den friske Haand øste han i sig det kolde
Vand som boblet sig op like ved.
Efter flere Forsøk stod han opreist under
Fossens Orgelværk og støet sig mot en stærk Issøile.
Da traf Solen ned paa ham og han skjønte det
var langt utpaa Formiddagen.
Men han maatte jo se at komme op fra Juvet,
med de flere Mandshøider glatte Berg, og ret op
eller utoverhængende. Kun et Sted var mulig,
hvis han kunde komme rundt den Iskiosken som
mavet sig ut og gik ret ned i Kulpen, saa hadde
han en farbar steii^t Revne op til Vidden. Men
først maatte han gnide og banke sine stivnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
