Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 220 —
Ben, Fødderne var kolde, og Tæerne kjendte han
ikke til —
Med Tollekniven hugg han Skaar i Isen for Fot
og Haand, aa, saa smaatt gik det! Av og til fik
han Senekrampe, saa han jamret høit av Smerte,
og Sveden dryppet lyserød ned paa hans graa
Sportsklær.
Han skalv forfærdelig, men der var ingen
Redning paa anden Maate; han hugg og hugg saa
Isspruten sved og fræste i Øjnene.
En siste utmattet Bevægelse: Han var reddet,
og laa tildrysset av Snø under en liten Dværgbjørk.
De smakte bittert men godt disse Bjørkerisets
brune Vaarknupper, stramme og hete som Terpentin.
En mild fin Dag med sakte Solgangsvind laa
over Juvdals Høiland; han fandt Skierne, Bøssen
og Skinnluven, men rundt ovom Fossen og paa
begge Sider hadde Roy sprunget og traakket Vei,
og Strænd efter dens Klør viste at den hadde
været nærved at gaa utfor Stupet.
Det var da fra ham den Jammer var kommet,
som Even syntes at høre da han laa og ørsket.
Hvordan det hadde forsiggaat at han ikke var
tumlet ut i det aapne Vand, kunde han ikke greje.
Men da flere av Istapperne var brutte i Stykker,
kunde det tænkes at han med Hænder og Føtter
var kommet indi dem og hævlet Farten og stanset
akkurat før det var forsent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
