Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 221 —
Saa stavret han sig fremover til Sætren, men
uten at se noget til Hunden.
Var den kanske pilt hjemover for at faa Hjelp,
eller gaat i Fårene fra ikvæll og laa paa Sætren?
Ved Bua synte det at den hadde været indom,
men i lange Sprang tat ret sydover tilbygds over
Langvatnet.
Han skjøt av et Par Skud, i Tilfælde den ikke
allerede var kommet for langt, men kunde høre.
Derpaa bar han en Bøtte Vand fra Bækken og
ståk sine frosne gulhvite Føtter oppi, til de skjøt
Is og var frelst.
Snart sat han med en rykende Kop Kaffe foran
sig paa Langkrakken og ristet Smørebrødskiverne.
Det var slet ikke Skryt: Torguns Niste hadde
aldrig, aldrig smakt bedre.
Om han kunde nynne noget, høre en
menneskelig Laat, finde Uttryk for sin store Fryd, men han
blev saa bevæget at ja, rent ut skammelig bevæget!
Men se, Sætergulvet hadde alt Sommer,
Solruterne blændet saa Reflexerne steg varmt kring
Bordben, opover Skap og brune Tømmervægger.
Da han var ytterst krank til at gaa, skyndte han
sig at komme paa Hjemveien
Som han stod i Bua og slåp Rypeknippet i
Sækken, styrter Roy vildt over ham saa de begge
tumler over de opstablede Melkekjørler. Roy graat
og bar sig over Gjensynet; mens Even sat dobbelt
i Primkjelen og lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
