Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
dan intet kunde bli til noget. Ingen kommer en
tomme nærmere en forklaring paa det ved at for-
klare hvordan noget blev til noget andet. I virke-
ligheten er det adskillig mere logisk at begynde
med at si: «I begyndelsen skapte Gud himmelen
og jorden,» selv om man ikke mener at si mere
dermed end at i begyndelsen begyndte en kraft
som vi ikke kan forestille os en proces som vi
ikke kan forestille os. For Gud er i sig selv et
navn paa det ufattelige, og der er ingen som
nogensinde har trodd at mennesker skulde kunne
fatte, hvordan en verden blir skapt, mere end
man har trodd at mennesker kunde skape en ver-
den. Men utviklingslæren blir virkelig mange gan-
ger forvekslet med en forklaring. Utviklingslæren har
paa mange menneskesind den fatale virkning, at
de faar indtryk av at de har forstaat den og
alt andet desuten — akkurat som mange menne-
sker gaar omkring med enslags indbildning om at
de har læst «Arternes oprindelse».
Men denne forestilling om noget som stiger pent
og langsomt, som en vei opigjennem en li, er en
væsentlig del av selvbedraget. Det er en mening’s-
løshet like meget som et selvbedrag, for tempoet
har i virkeligheten ikke noget med saken at gjøre.
En begivenhet er i og for sig ikke et eneste gran
mere fattelig eller ufattelig paa grund av det tempo
hvori den foregaar. For en mand som ikke tror
paa mirakler maa et langsomt mirakel være akku-
rat like saa utrolig som et pludselig mirakel.
Det fortælles om den græske heks at hun for-
vandlet Odysseus’ matroser til svin ved et slag
med sin tryllestav. Men det vilde ikke være en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>