Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
være om man kunde fortælle historien om det som
virkelig er blit fundet saa liketil som det var et
heltesagn om det Gyldne Skind eller Hesperider-
nes Have — hvis vi dermed kunde slippe ut av
de motstridende theoriers skodde og ut i et mor-
genlandskaps friske farver og klare linjer. De
gamle eposdigtere kunde i det mindste fortælle
en historie, som kanske var en skrøne, men ial-
fald ikke en forvansket historie — de gjorde ikke
vold paa historien for at faa den til at stemme
med theorier og verdensanskuelser som var op-
staatt aarhundreder senere. Det vilde være bra
om moderne forskere kunde fortælle om sine op-
dagelser i den samme nakne episke stil som de
ældste opdagelsesreisende brukte, uten bruk av
saanne lange vildledende gloser som suggererer
eller antyder alle mulige saken uvedkommende
forestillinger. Da vilde det være mulig for os at
faa et overblik over det som vi faktisk vet om
huleboerne, eller ialfald om hulerne.
For nogen aar siden gik en prest og en gut
ind 1 en hule i et fjeld og kom ned i enslags
underjordisk tunnel, og derfra kom de ind i en
labyrint av skjulte lønganger i fjeldet. De krøp
gjennem fjeldsprækker som saa ut som det skulde
være næsten umulig at slippe igjennem dem, de
krøp gjennem ganger som lignet muldvarpeganger,
de faldt ned i huller som dype brønder; det var
som de vilde begrave sig selv levende og flygte
syv ganger fra haabet om opstandelse. Dette er
nu bare noget som er dagligdags paa alle slike
dristige opdagerfærder, men nu forsøker jeg at
fortælle historien som om opdagerfærder ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
