Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
ger og hans trone høiere og høiere, efterhvert
som Eøyptens civilisation utviklet sig og blev
mere komplicert og fuldkommen. Det er det jeg
mener naar jeg sier, at her gjenspeiler det egyp-
tiske landomraades historie verdenshistorien og
motsier blankt den vulgære tro paa at terror bare
kan forekomme i begyndelsen av et folks histo-
rie og ikke som enden paa historien. Vi vet
ikke hvordan forholdene var fra først av i de
mere eller mindre feudale samfund av godseiere,
bønder og slaver ved Nilens bredder — det kan
ha været bondesamfund av en endda meget mere
demokratisk type. Hvad vi vet er at enevældig
monarki er ikke bare en oldtidslevning, det er
snarere noget som er forholdsvis ungt, og det er
ved slutten av den vei som kaldes fremskridtets
vei at folk vender tilbake til kongen.
I den kortfattede beretning om rikets første op-
rindelse illustrerer Egypten dette primære problem
angaaende forholdet mellem frihet og civilisation.
Den demonstrerer det faktum at mennesker blir
mindre forskjellige fra hverandre naar de blir mere
sammensatte. Vi har ikke fundet nogen virkelig
løsning paa problemet, ikke mere end egypterne
hadde, men hvis man vil slutte at selv tyranni
kan ikke skyldes noget andet end stammeterror,
forpøbler man problemets menneskelige storhet.
Og akkurat som Egyptens eksempel gjendriver
det: første falsum angaaende despoti og civilisation
saan gjendriver Babylons eksempel det andet fal-
sum angaaende civilisation og barbari. Ogsaa
Babylon hører vi først om, efterat riket allerede
er civilisert, av den simple grund at vi ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
