Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TG
230
at al mythologi var enslags folkeeventyr, men
dette var folkeeventyr av en egen type, saanne
som man kan kalde eventyr for barn eller eventyr
i peiskroken, for det var eventyr om stuen hjemme,
likesom de eventyrene hvor stoler og border
snakker som nisser. De italienske bønders hus-
guder later til at ha været store klossede træ-
figurer med endda mindre til ansigtstræk end den
gallionsfiguren som Quilp ødela med ildtangen.
Hjemmenes religion var svært hjemmegjort. Der
var naturligvis andre og mindre menneskevenlige
elementer i den italienske mythologis virvar. Der
var græske guder som hadde fortrængt romerske,
her og der stak styggere ting under, saan som
i hin kultus fra Aricia hvor presten dræper draps-
manden. Men hedenskapet bar altid saanne ting
i sig som muligheter; visst er det at de var ikke
paa nogen maate særlig fremtrædende i det latin-
ske hedenskap. Det fremtrædende ved dette kan
man nogenlunde uttrykke saan, at hvis mytholo-
gien personliggjør naturkræfterne, saa personlig-
gjorde denne mythologi naturkræfterne saan som
de var blit omdannet av menneskelige kræfter.
Det var kornets gud og ikke græssets, det var
guder for husdyrene og ikke for skogens vilddyr
— kort sagt, denne kultus var bogstavelig talt
en kultur, som naar vi snakker om agrikultur.
Sammen med alt dette finder vi et paradoks
som endda for mange mennesker er det ubegripe-
lige eller det gaadefulde ved de latinske folk.
Side om side med en religion som tvinnet sig
som en slyngplante om hver eneste liten ting i
hjemmenes liv løp noget som i mange menneskers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
