Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
i spissen for store foretagender, der var endda de
bedste financielle eksperter som kunde gi gode
raad, der var endda forretningsregjering, der var
det praktiske livs fordomsfri og saklige mænd —
og det var det som romerne kunde sætte sit
haab til. Eftersom krigen gik sin langsommelige
gang mot den tilsynelatende sikkre tragiske ende,
vokste der litt efter litt frem en svak og for-
underlig mulighet for at kanske romerne ikke
haabet saa rent forgjæves selv nu. De saklige
storkjøbmænd i Karthago tænkte som denslags folk
har for vane i vendinger om levende og døende
racer, og de saa klart at Rom var ikke bare dø-
ende men død. Krigen var forbi, det var klart
at det vilde være haabløst for den italienske by
at yde motstand længer og utænkelig at nogen
vilde gjøre motstand, naar det var haabløst. Un-
der disse omstændigheter var der endda et sæt
sunde, vidsynte forretningsprincipper som man
burde ta hensyn til. Krig føres med penger, og
koster selvfølgelig penger; kanske syntes dei sit
inderste hjerte, som saa mange av deres type
gjør, at krig maa allikevel være litegran avskyelig,
for den koster penger. Tiden var inde for fred,
og endda mere for sparsomhet i statshusholdnin-
gen. De bud som Hannibal fra tid til anden
sendte for at be om forsterkninger var latterlige
anakronismer; man hadde vigtigere ting at tænke
paa nu. Det kunde naturligvis gjerne være sandt
at en eller anden konsul hadde forsøkt et sisste
fremstøt mot Metaurus, hadde dræpt Hannibals
bror og med latinsk vildskap slængt hans hode
ind i Hannibals leir. Denslags vanvittige hand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
