Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
barnet i en eller anden fantastisk allegori, fromt
ment men næsten profan i formen, kunde ha
kjæmpet mot dragen med et træsverd og ridende
paa en træhest. |
Det andet element hos Vergil som er av væ-
sentlig betydning her er hans eiendommelige for-
hold til mythologien, eller det som man her i en
speciel betydning kunde kalde folklore, — almu-
ens tro og digtning. Alle vet at hans poesi hvor
den er mest fuldkommen mindre befatter sig med
den høitidelige Olymp end med naturens og
bondelivet mumina. Alle vet hvor Vergil søkte
tingenes aarsaker. Han taler om at finde dem
ikke saa meget i de kosmiske allegorier om Ura-
nus og Kronos som hos Pan og nymfernes søster-
flokk og den lodne gamle mand fra skogene.
Aller mest sig selv er han kanske i Eklogerne,
hvor han for alle tider har gjort den store legende
om Arkadien og hyrderne udødelig. Her er det
nu igjen let at overse pointet for bare pedantisk
kritikk av de ting som tilfældigvis skiller hans
literære maner fra vor egen. Ingenting er mere
forskruet end skriket om det forskruede i den
gamle hyrdepoesi. Vi har til fuldkommenhet und-
gaatt at opfatte hvad vore fædre mente, bare ved
at stirre paa de yttre former som de skrev i.
Folk har syntes det var saa komisk at porcellæns-
hyrdinden var lavet av porcellæn, saa de spurte
ikke engang hvorfor hun var lavet. De har været
saa inderlig nøid med at regne den lystige bonde
for en operafigur saa de har ikke engang spurt,
hvordan han kunde komme til at gaa til operaen
eller hvordan han har forvildet sig ind paa scenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
