Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
en stridende kristen, og det er netop fordi han
er meget nærmere ved at være en utsending fra
vestens civilisation. Muhammedaneren midt i Asien
er nær ved at repræsentere Europas sjæl. Og
som han i rummet staar mellem Asien og Europa,
saan staar han i tiden mellem Asien og kristen-
dommen. Forsaavidt er muhammedaneren i Asien
bare noget lignende som nestorianeren i Asien.
Historisk talt er Islam det største av de orien-
talske kjetterier. Islam stod delvis i gjeld til Is-
raels isolerte og enestaaende individualitet, men
endda mere stod den i gjeld til Bysantz og kristen-
dommens begeistring for theologi. I nogen grad
staar den ogsaa i gjæld til korstogene. Den staar
ikke i nogenslags gjeld til Asiens aand eller til
denne ældgamle og traditionsbundne verden med
ceremoniel som skriver sig fra en graa urtid og
filosofier som er bundløst dype og sindsforvir-
rende. Hele det gamle og egte Asien følte Islams
fremtrængen som noget fremmed og vesterlandsk
og krigersk der boret sig ind i det som et
spyd.
Selv der hvor vi kunde trække op med prik-
kede linjer grænserne for de asiatiske religioners
utbredelsesomraader vilde vi rimeligvis læse ind i
dem dogmatiske og ethiske begreper som er sær-
egne for vor egen religion. Det er omtrent som
om en europæer i komplett uvitenhet om ameri-
kanske forhold vilde gaa ut fra at hver «stat»
var en separat og suveræn stat, med en national-
følelse saa utviklet som Frankrikes eller Polens,
eller tro at naar en yankee snakket rørt om sin
«home town» saa mente han med det, at han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
