Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se
392
sig høre hvis man sier, han maa holde fast ved
en transcendental lære for at kunne beholde denne
frihet. I en bestemt betydning kan man med fuld
ret si, at dersom mennesket har en oprindelig
magt til at vælge, saa har det i kraft av selve
det faktum faat en overnaturlig magt til at skape
— som om det kunde opvække hvad der er
dødt og føde det som ikke er undfanget. Det
kan være at mennesket isaafald er et mirakel,
det er sikkert at han maa være et mirakel hvis
han isaafald kan være menneske, og aller sikrest
er det at han maa være et mirakel hvis han skal
kunne være et frit menneske. Men det er latter-
lig at forby ham at være et frit menneske og
saa forby ham det i en friere religions navn.
Men det er sandt paa tyve andre maater. Alle
som i det hele tat tror paa Gud, maa tro paa
Guds absolutte overherredømme. Men forsaavidt
som der kan være tale om grader av et saant over-
herredømme, saa man kan snakke om liberalitet
eller illiberalitet, saa er det klart at det er ratio-
nalismens guddom som er en illiberal magt, og
den liberale magt er dogmatikernes guddom.
Akkurat i samme forhold som man gjør mono-
theismen til monisme gjør man den til et despoti.
Det er netop videnskapens ukjendte Gud med
sine ubegripelige hensigter som minder os om en
prøissisk enevoldshersker der sitter i sit telt langt
borte og lægger urokkelige planer og haandterer .
menneskeheten som et maskineri. Det er den
Gud som gjør undere og svarer paa bønner
som ligner en frisindet og folkekjær konge, en
som tar imot bønskrifter, hører paa sit parla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
