Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
ment og selv dømmer i alle sit folks saker. Jeg
drøfter ikke her, hvorvidt et saant gudsbegrep
stemmer med fornuften forresten; i virkeligheten
er det ikke fornuftstridig, saan som enkelte me-
ner, for der er ikke noget fornuftstridig i at den
viseste og mest velunderrettede konge handler
forskjellig, eftersom de han vil frelse handler for-
skjellig. Jeg taler her bare om frihetens natur i
det hele tat, eller om hvad fri eller utvidet
aktionssfære vil si. Og det er visst, at her kan
en konge bare være det som vi kalder storsindet,
hvis han er det som enkelte kalder lunefuld.
Katholiken som føler, at det gjør en forskjel,
enten han bærer frem sine bønner for levende og
døde eller ikke, føler sig ogsaa som fri borger,
levende i noget der mnæsten minder om en
konstitutionel verdensorden. Monisten som lever
under en eneste jernhaard lov maa føle sig
som slave og som om han levet under en sul-
tan. I virkeligheten blev ordet suffragrum,
som vi nu bruker om en stemme i politisk for-
stand, saavidt jeg vet oprindelig brukt av theo-
logerne om en bøn. Man sa at de døde i skjærs-
ilden nød godt av de levendes suffragium. Og
forstaatt paa denne maaten, som enslags ret til
at sende ind bønner til den øverste hersker, kan
vi faktisk tale om almindelig stemmeret, som hele
de helliges samfund og hele den stridende Kirke
bygger paa.
Men først og fremst er det sandt om det mest
brændende stridsspørsmaal — om den tragedie
som skapte vor tros guddommelige komedie. Det
er ikke noget andet end det mest ytterliggaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
