Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
for var det at demokratiet i Athen dræpte Sokra-
tes av ærefrygt for guderne, og derfor var det
at hver eneste omstreifende sofist tok paa sig en
mine som han var Sokrates, bare han kunde si
nogen overlegne ord om guderne, og derfor var
det at den kjetterske farao veltet sine kolossale
gudebilleder og templer for en abstraktions skyld
og at presterne kunde vende tilbake i triumf og
trampe hans dynasti under føtter. Derfor var det
at buddhismen maatte skille lag med brahmaismen,
og derfor er det at der har været en evig strid
mellem filosofen og presten i alle tidsaldrer og
og alle land utenfor kristenheten. Det er let
nok at si at filosofen i regelen har været den
fornuftigste; det er endda lettere at. glemme at
presten altid har været mere populær. For pre-
sterne fortalte folket historier, og filosoferne for-
stod ikke historiernes filosof. Den kom til ver-
den med Kristi historie.
Derfor er det at der trængtes en aapenbaring
eller en vision som var en gave fra oven. Alle
som vil tænke over hvad et billede eller en hi-
storie theoretisk er, maa forstaa pointet. Den
sande historie om verden maatte fortælles av
nogen til nogen. Det ligger i selve historiens
natur at den kunde ikke bare falde hvemsomhelst
ind. I en historie maa der være forhold, enkelt-
heter, overraskelser, en bestemt fordeling av stof-
fet, som ikke kan beregnes abstrakt efter tabeller
som en facit. Vi kunde ikke regne ut ved hjelp
av en eller anden pythagoræisk taltheori hvorvidt
Akilles vilde utlevere Hektors lik eller ikke. Og
vi kunde ikke gjette selv, hvordan verden skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
