Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiseren af Indostan. Alt dette var jeg blevet enig om
med mig selv, førend jeg var kommet to Gader igiennem.
Og nu bredede den sødeste, den roligste, den■ stolteste
Glæde sig ud over min hele Siæl. Jeg følte mig selv
en større, en værdigere Gienstand, end jeg nogentid
havde følt mig før. Jeg følte, jeg nød paa eengang al
min tilstundende Lyksalighed, uafbrudt i en lang Række
af Aar, lige ind i den grændseløse Evighed. Jeg smiilte
til enhver som mødte mig, begierlig efter at udbrede den
Glæde til alle, som jeg ikke kunde rumme i min alt for
fulde Siæl. Drukken, ravende af Kiærlighed og store
Forsæt, kom jeg endelig hiem, uden at vide hvorledes.
Man kan tænke, at jeg glemte min Prude, og al min
daarlige Forfængelighed. Jeg begyndte strax at studere
med en Iver, som skulde have bragt mig meget vidt,
om ikke andre Betragtninger snart havde svækket den».
»Min Vert, som var Farbroder til Jomfrue
giftede sig kort derefter med min Moder. Hvilken Lykke
for mig! Den eneste Ret, at kalde min Arendse med det
søde fortrolige Navn Søster, havde jeg ikke byttet bort
for alle min Stedfaders Rigdomme. Jeg havde imidlertid,
som jeg før har erindret, giort et helligt Løfte, ikke at
tillade mine Læber den mindste Tilstaaelse af min
Kiærlighed, førend jeg troede at kunne nogenledes giøre det
med Anstændighed og uden at være alt for dumdristig.
Jeg følte alt for vel, at jeg ikke kunde giøre det endnu.
Hvad Læberne betraf, holdt jeg følgelig mit Løfte
nøi-agtigt; men hvorledes kunde jeg hindre mine Øine, min
Aande, hver Mine, hver Bevægelse at sige hvert Øieblik:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
