- Project Runeberg -  Ewalds levnet /
22

(1861) [MARC] Author: Martin Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spidsen af min Esqvadron, just i det der leveres et
Feltslag. Alting er i Forvirrelse. Med Sabelen i Haanden
styrter jeg ind paa Fienden, jeg adsplitter, jeg forfølger
ham, han retirerer ind i en af sine beste Fæstninger, og
i Stridens Hede trænger jeg mig ind med ham. Jeg
besætter Porten, holder den ryddelig for vore øvrige Tropper,
og inden han kan besinde sig, har jeg erobret Fæstningen
og plantet de kongelige Faner paa Voldene. Alle Munde
og alle Aviser blive fulde af min Roes. Alle
Udenværkerne af Commandantens Frue skikker jeg som et
Seierstegn til min Arendse. Kongen giør mig til Oberst
og slaaer mig til Ridder. Potz tausend! Jeg var tilfreds,
at det kun var Vinter igien, at jeg snart kunde komme
hiem og giøre Dem min Opvartning, min naadige Frue
Oberstinde! Imidlertid har jeg den Ære at erindre Deres
Velgaaende! Klukklukkluk! Dog det bliver ikke derved,
snart bliver jeg General — —«.

Der var Intet meer i hans Flaske. Han heldede sig
tilbage og faldt i en tryg Søvn. Da han vaagnede, var
det Aften; han løb op paa Høien for at see efter sit
Skib: det var ikke at øine; med Pistolen i Haanden gik
han langsomt ned, beredt paa de eventyrligste Hændelser.
Hans Drømme forsvandt, da han dreiede om ved
Toldstedet. Skipperen var seilet bort, men havde dog gjort
Aftale med en anden om at besørge det unge Menneske
videre, til Posthuset i Lentsen, og med sit friske Mod og sit
varme, meddeelsomme Lune fandt han snart aabne Hjerter.
I Magdeburg — efter at have levet godt paa sit stor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:21:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ewaldsliv/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free