Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seglede Brev som Creditiv — opsøgte han den preussiske
Major.
Her slipper Haandskriftet: »Johannes Ewalds Levnet
og Meninger«. Om hans Krigstog og hele hans senere
Liv have vi kun tilfældige Yttringer af ham, eller
Efterretninger paa anden, tredie Haand.
Istedenfor at blive Kammerhusar blev han, til sin
store Fortrydelse, stukket ind i et Infanteri-Regiment, som
Menig. Han løb ved første Leilighed over til
Østerrigerne og blev Tambour, siden Underofficeer. Arendses
Billede fulgte ham allevegne; det var hans Selskab paa
de eensomme Vagter, hans sikkre Ledestjerne midt imellem
Feltlivets Forførelser. »Hendes fra min Siæl altid
uadskillelige Billede«, skriver han, »har, i al den Tid jeg var
borte, altid sikkert og maaskee allene vogtet mig for en
Last, som Soldaten sielden anseer for betydelig, og hvoraf
jeg daglig havde hundrede Exempler for Øinene, der for
et Menneske af min Alder og mit Temperament var meer
end alt for fristende. Jeg havde ikke alleneste intet
Hierte, men selv ingen Sands for noget andet
Fruentimmer, end for min Arendse. Og dette kunde være got
nok. Men maaskee jeg kan have fortient at tabe hende
just ved den Art af Afguderie, hvormed jeg i al den Tid
dyrkede hendes elskværdige Billede. Jeg vil intet tale
om, at jeg ofte opsøgte de eensommeste Steder, for ret
at føle, at nyde de Skiønheder, der var saa dybt
ind-prentede i mit Hierte; intet derom, at jeg ofte, og helst
naar jeg var paa Piqvet, benyttede mig af det, som jeg
havde læst, jeg veed ikke hvor, og stirrede hele Timer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
