Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sententser, Modsætninger, Ordspil, han havde lært af
Corneille, mere og mere tabte deres Tillokkelse for ham.
Det var ved samme Tid, han som ung haabefuld
Forfatter var bleven indført hos Klopstock, hvis hele
Personlighed maatte stille en Digters Kald i et høiere,
forklaret Lys. Klopstock havde netop udgivet det første af
sine fædrelandske Dramaer, »>die Hermannsschlacht«(1769),
og den personlige Omgang med »Tydsklands første Barde«,
just paa det Punkt af hans Bane, har hos Ewald sikkert,
om ikke vakt, saa dog næret Ønsket om at forsøge sig
paa et Emne af den danske Historie.
At nordiske Sagaer havde hørt til hans tidligste
‘Læsning i Skoleaarene, saae vi i det Foregaaende. Nu
læste han Saxo og fandt her Stof til et Sørgespil i
Sagnet om Rolf Krage; Saxos Beretning om Rolf og
hans Mænd, om Skulde, Hiartvar, Viggo, følger han saa
nøie, at han tildeels kun dramatiserer den, bestandig med
det Øiemed at forherlige de Ædles moralske og heroiske
Dyder og efterspore de Træk af Svaghed, Tungsind,
Fordom, som gjøre Forræderiet forklarligt og
menneskeligt. Den Digter, der selv har lært os at stille strengere
Fordringer til et historisk Sørgespil, baade som Drama
og som Tidsbillede betragtet, end Ewald kunde
fyldest-gjøre, Oehlenschlåger, har taknemlig erkjendt, at i Rolf
Krage »aabnede den nordiske Saga førstegang sine
Grav-høie for ham og fremmanede sine Aander«; han har (i
Forelæsningerne: Om Ewald og Schiller) gjort Rede for
Stoffets Behandling og træffende nævnet Modsætningen
mellem Vasallens Troløshed og de ædle Kjæmpers Tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
