- Project Runeberg -  Ewalds levnet /
56

(1861) [MARC] Author: Martin Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde faaet en Indtægt af 400 Rd., lod han sig kjøre
omkring i en prægtig Vogn og sagde til Kudsken: »Hvis
Nogen spørger Dig, hvem Du kjører for, saa svar:
for Cavareren Eward« — han sagde altid R istedenfor
L k—; de faa Dages Lystighed endte i et berygtet Huus,
hvor en Ven, der opsøgte ham, fandt Gulvet besaaet med
Sølvpenge og reddede 80 Rd., den sidste Rest af de
400. Undertiden var det kun Bagvadskelse, som da en
Hus-Ven, for at indynde sig, fortalte hans Moder, at han
havde mødt ham drukken paa Gaden, ravende fra een
Side til den anden, mens dog Ewald laae syg ude paa
Landet; det Træk har han leilighedsviis selv berørt.
Men var det dengang Bagvadskelse, saa kunde det til
andre Tider være den rene Sandhed. Fra først af var
det gaaet mere støiende til, i Drikkelag medsamt de den
Tid uundværlige Gadeoptøier og Feider med Vægterne,

— siden stillere, i Eensomhed, for at glemme Sorger og
dulme Smerter; men det blev lidt efter lidt til en Vane.
Han har i sit »Levnet« oprigtig skriftet ogsaa om sin
Drikfældighed; de Capitler, der skulde skildre dens
videre Følger for ham, fik han ikke skrevet, men han
har sagt nok derom i hvad han forklarer om dens
Oprindelse, mindre til Forsvar end til Oplysning og
Advarsel.

»Fra den første Tid af, hvori jeg kan erindre mig
selv, og hvori jeg kiendte stærke og spiritueuse Drikke,
har jeg altid været en determineert Elsker af dem. Det
var maaskee kun at smigre mig selv, maaskee det og
var at tale ugrundet, x>m jeg sagde, at mit choleriske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:21:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ewaldsliv/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free