Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv, endog saa fremtrædende, at Stykket nær var blevet
opkaldt efter ham. Emnet laae saaledes ikke fjernt, og
i sin egen Hjertesorg havde Ewald den Ild, der kunde
bringe Spiren til Væxt.
I første Optrin høre vi Spaadommen om Balders
Død: at det Aar, der seer <len fromme Halvgud hensunken
i kjælén Elskov, haabløs, forkastet, det Aar skal see
det Spyd, hvorfor han falder. Det er Skjoldungen Hother,
som har vundet Nannas Kjærlighed; Loke, »Vanfred«,
hidser Medbeilerne op imod hinanden; Valkyrien rækker
Hother det dræbende Spyd. Og da Balder har afnødet
Nanna Svaret og gjentager sin Ed:
»Endog forkastet — hører det, I Himle! —
Endog forkastet skal jeg elske Nanna!« —
saa vier Valkyrien ham
»Til Kamp, — til Saar og Fald og Mørke!«
og snart græde Mennesker og Guder ved Balders Lig.
— Som allerede ved disse Grundtræk antydet, har Stykket
en tredobbelt Kilde, nemlig, foruden Saxos eventyrlige
Ridderkrønike om Kong Hother og Halvguden Balder,
tillige den oprindelige Baldersmythe, som den lyder i
Edda, og Digterens egen Phantasi: ham tilhører f. Ex.
den fremmede Tanke om en orakelgivende Skjæbne og
den temmelig frie Indfletning og Udmaling af Personer
og Træk fra Gudelæren, som forresten staae naturligt
nok paa den halv menneskelige, halv eventyrlige Grund,
hvorpaa Sagnet er stillet hos Saxo. Man kunde ønske
en lignende Opfindsomhed anvendt paa Stykkets indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
