Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dramatiske Bygning; nu er Forholdet mellem Hovedfigurerne
næsten stillestaaende, og Balders Suk, Nannas Ængstelse,
Hothers Fortørnelse og Ædelmodighed gjentager sig
eens-tonig hele Stykket igjennem. Derfor ville de fleste Læsere
finde sig langt mere fængslede ved dets første Halvdeel,
end ved den sidste, men dog uafbrudt holdes i Stemning.
En skjult tragisk Rædsel omsvæver Handlingen, og fra
først til sidst lyder en tungsindig Klagetone, rhythmisk
udtrykt i de femføddede Iamber med qvindelig, Tostavelses
Udgang. Ved Valget af et riimfrit iambisk Versemaal,
istedenfor Alexandrinere, vakte Digteren Forargelse hos
Mange; men netop derved blive hans Fortjenester af den
nye Stiil i vor Digtekunst saameget tydeligere. Dialogen
har han indlagt med Sange og Vexelsange af én
ufor-gjængelig Skjønhed, som Duetten mellem Hother og Nanna
(H, 4) eller Valkyriernes Sange, fra den første Gang, vi
høre deres Vingeslag
»Over Bierg, over Dal,
Over brusende Søer«.
Det var i Sommeren 1773 at Ewald begyndte paa
»Balders Død«; inden Vinter havde han Stykket færdigt
og sendte det, i November eller tidligere, til sin Velynder
Conferentsraad Carstens, som, da Opførelsen vilde kræve
forskjellige musikalske og sceniske Forberedelser, indtil
videre anbefalede det til Selskabet for de skjønne
Videnskabers Forfremmelse, af hvis daværende otte Medlemmer
Carstens var en af de virksomste. Efter skriftlig
Afstemning tilkjendte man Ewald en »overordentlig Priis«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
