Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hver nye, hver større Kummer
Gir os langt bedre Haab
Om Trøst og salig Slummer
End alle vore Raab;
Thi sank vi under Nøden,
Da smiilte Armes Ven,
Da gav han kiærlig Døden
Et Vink at ende den«.
4. EWALDS SIDSTE AAR.
Det var hans Trøst, at Døden skulde ende hans
Lidelser, og nær var han forkommet i sin kummerfulde
Eensomhed, da det igjen begyndte at lyse op for ham.
En yngre Ven, fordums Discipel, Kammerjunker F.
Moltke, som var med Hoffet i Fredensborg, fik ved en
Hændelse at vide, at Ewald boede der i Egnen, og
opsøgte ham. Han kom oftere til ham, viste ham kjærlig
Deeltagelse, skaffede ham Understøttelse fra Arveprindsen
og drog Omsorg for, med Bistand af Schønheyder og
Carstens, at han, i Efteraaret 1777, kom fra
Søbæks-huus tilbage til Kjøbenhavn, hvor hans Venner
modtoge ham med aabne Arme. Han kom i Huset hos en
Mad. Schouw, der i de Aar, han havde tilbage, pleiede
ham, som han skriver i sit Testament, med »meer end
moderlig« Omhu. Hans Helbred bedrede sig, og fra
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
