- Project Runeberg -  Ewalds levnet /
85

(1861) [MARC] Author: Martin Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rette Fordeling mellem Samtale og større eller mindre
Sangstykker, og den Bevidsthed, hvormed han har
anbragt enkelte dramatiske Træk, som strax i Begyndelsen
(I, 1), hvor de »Skrig som af skibbrudne Folk«, der
ere* hørte om Natten, antages for Varsler om de ængstlig
ventede Fiskeres Undergang. At Stykkets samlede
Virkning bliver svækket saavel ved Episoden med de tvende
Elskerpars Tvist og Forsoning som ogsaa ved den noget
fattige Slutning, hvor Dyden belønnes, føle vi allerede
ved at læse Planen og endnu mere ved at læse det
færdige Syngespil. Men det er Digteren selv, der lader os
føle det ved den ikke blot lyriske, men dramatiske Kunst,
hvormed Hovedemnet er behandlet. Selv Sangene, med
deres vidunderlig malende Rhythmer, gjøre nærmest en
dramatisk Virkning: nogle vel kun som livagtigt Udtryk
for Personen og Situationen — som Knud Fiskers
Orlogs-vise »Kong Christian stod ved høien Mast«, der er bleven
vor Nationalsang, eller Fiskerpigens elegiske Romance om
»Liden Gunver«, den første Efterklang af de længe forglemte
Folkeviser, eller den friske Sømandssang, hvor Digteren
ret har taget Veir i Lungerne, »En Sømand med et
modigt Bryst«, eller den gamle Fiskerkones Fabel om
»Edderfuglen« —; andre af Sangene fremstille i sig selv
de dramatiske Bevægelser i Handlingen eller i Personernes
Mellemværende. Saaledes, foruden hiin Vexelsang under
Redningen, især de kunstig flettede Sange som
»Sex-tetten«, der slutter første Handling (»Endnu kan jeg
høre, Hvor ængstlig de raabe« o. s. v., jfr. den udvidede
Behandling i en tidligere Opskrift, 5, S. 314), »Duetten«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:21:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ewaldsliv/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free