Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortalen til den paatænkte Udgave er den sidste
ud-førligere Meddelelse fra Ewalds Haand. Han var
overhoved i de senere Aar mere læsende end skrivende,
skjøndt hvad vi høre om Valget — Iliaden £aa Græsk,
Edda, Suhms historiske Skrifter, foruden tydsk og engelsk
Litteratur, — stemmer med Planerne til nye Digterværker.
Da Gigten især rasede i hans høire Side, var han ofte
ikke istand til at holde Pennen, og han kunde blot skrive
i de Mellemtimer, som hans Sygdom forundte ham. Men
i Tidens Længde blev han saa fortrolig med Lidelserne,
at han glemte dem, saasnart en god Ven satte sig ved
Sengen hos ham; han fortalte sin Ungdoms Historier,
disputerede med Vennerne om sine eller deres Arbeider,
tog, som altid, villig imod Kritik og taknemmelig imod
Lovtaler — »roes mig kun, Faer! jeg gider gjerne hørt
det« — og spøgede over sine Recepter og over sin
rund-bøiede Figur, hvorved han »nærmede sig til
Fuldkommenhed«. Kun i den sidste Tid af hans Liv, da Sygdommen
daglig voxede og hans Kræfter daglig aftoge, hørte man
ham klage. Han læste hele Natten, fordi han ikke kunde
sove, og slumrede først henimod Morgenstunden. Tilsidst
blev han saa svag og af det langvarige Leie saa øm, at
han ikke kunde vende sig i Sengen, men maatte løftes
af Andre, og derved vare hans Smerter altid usigelig
store. Med Gigten forbandt sig tillige indvortes
Be-klemmelser; de toge til, og hans Opløsning nærmede sig
med stærke Skridt. »Faa Mennesker have udstaaet det,
som han; men hans Munterhed forlod ham ikke, og af
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
