Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har alt opreist sin skrækkelige Throne
I Venskabs Helligdom! hvo kan fordrive
Tyrannen af det elskte, kolde Bryst?
Nei, kun forgieves, kun forgieves flyder
Den hede Graad, forgieves slaaer
Mit Hierte høit! — Ha, nei! hvi vil jeg græde?
Nei, synge vil jeg om min døde Glæde;
Citharen skal fortælle Arnsbachs Dyder
Og tale om ham med det sidste Aar.
Men reen og høi og ædel skal du være,
Min Sang! saaledes var min Ven!
Hver Følelse, hver Tanke saae man blinke
I rene Smiil; skiøn uden Slør og Sminke
Var Arnsbachs Siæl, usmittet som hans Ære,
Og aaben for enhver som Himmelen!
Høi var hans Siæl, og rolig og fornøiet,
I Fare kiæk, i Modgang mild,
I Medgang stærk, i Skygge og i Flamme,
I Venners og i Dødens Arm den samme,
Saa stod hans Dyd, som Klippen staaer ubøiet
I Storm, og smelter ei ved Solens Ild.
Og ædel var han, øm ved fremmed Smerte,
Betænkt paa. Ubekiendtes Vel,
Til Trøst, til Raad, til Redning altid færdig,
Og aldrig haard af Dyd mod en Ynkværdig,
Selv Svages Feil fandt Medynk i hans Hierte,
Men Dyd var ene mægtig i hans Siæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
