Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Saa skal og du, som altid utrættelig
Flagrer og hopper høit fra dit kolde Muld,
O faldne Siæl, saa skal du aldrig
Stride dig op til dit lyse Udspring;
Aldrig, før Aanden, under hvis Vinger du
Fordum, oplivet, undrende fandt dig selv,
Og i dit Selv et Svælg af Glæde,
Verdeners Vel og Algodheds Lovsang;
Aldrig, før han, som tænder Cherubernes
Flammende Tanker, medynksfuld bærer dig
Op til de Himle, som du Arme
Trodsig forlodst, at udspeide Mørket!
Herlig, ak herlig var du, da Jubelsang
Vakte dig, da dit blivende Øiekast
Saae Godheds Værk og Viisdoms Under
Svæve uslørede trindt omkring dig.
Natten, med al sin blendende, giftige
Taage, undflyede Dagskiæret af din Glands,
Du rene Gnist af den Fuldkomne!
Skygger forsvandt i din lyse Omkreds.
Men da nu evig Viisdom opelskte dig,
Men da din Flamme voxte, da Kiærlighed
Opfyldte den med Kraft, og gav den
Evner og Drift at velsigne Verdner:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
