Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ewald, som han har »modelleret efter Naturen«, og i samme Blad for
1802 Nr. 372 anmelder Bogtrykker Seidelin en Udgave af Ewalds
Skrifter, som han »haaber at kunne zire med et Kobber efter Beckens (ec)
Billedhuggerarbeid, der vil have den Egenskab, som intet af de
hidtil havende Kobbere besidder, at ligne«; denne beekenske Buste har
jeg ikke kunnet opspørge. Endelig er der en Statuette af Ewald, i
Lænestol med Puder, i en lidende Stilling; en Afstøbning af den har
tilhørt Architecten Prof. Magens og er nu i mit Eie.
Af Kobberstik fra Samtiden haves de to bekjendte Brystbilleder: det
ene stukket af Clemens som Titelkobber til den proftske Udgave 1780,
efter Clemens’ egen Tegning (hvilken Haandtegning nu eies af
Etatsraad Homann); det andet større, i rød eller sort Tryk, tegnet og stukket
af Kleve, med Aarstal 1779, omtalt med Berømmelse i Dansk
Litteraturjournal (1780, S. 331-38), medens dog Münter (S. 700) finder det
»formeget idealiseret«. Subscribenterne paa Kleves Portrait fik i
Tilgift et mindre, til at »sætte foran Digterens Værker«, udført som
Basrelief, »hvorfor Ligheden ei er fattelig for Enhver«.
Om der skulde være flere samtidige Portraiter, er det paa høie
Tid at faae dem reddede fra Forglemmelse og Undergang.
Ewalds Udseende skildres af flere Samtidige. Efter en Tradition,
fra Tiden før han flyttede til Hungsted, var han »lille, meget bleg,
med et magert Ansigt, et stort, mørkt Skjæg, skarpe,
gjennemtrængende blaae Øine« (Wiborg i Ny Port. S. 205). Fra senere Aar
høre vi især om hans lidende Udseende og om de straalende Øine, som
»Alle, der kjendte ham, rose som de skjønneste Øine, de havde seet i
deres Livstid« (Oehlenschläger i Ath. S. 392, 397; jfr. Fr. Brun:
Wahrheit aus Morgenträumen, S. 123, Munter S. 700, Suhms Skr. 10, S. 36).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
