Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
PADEKEN,
Jeg blev syg og laa for Døden. I et feberfrit Øjeblik
hørte jeg Stemmer udenfor i Dagligstuen. Det var Dig
og Sagføreren, som talte om min Formue, som jeg
dengang endnu havde. Han forklarede, at Du intet kunde
arve, fordi vi ingen Børn havde, og han spurgte Dig,
om Du ikke var frugtsommelig. Hvad Du svarede, hørte
jeg ikke. Jeg kom mig, og vi fik et Barn. Hvem er
Fader til det?
Laura.
Du!
Ritmesteren.
Nej, det er jeg ikke! Her ligger en Forbrydelse
begravet, som nu begynder at. komme frem for Dagens Lys.
Og hvilken Helvedes Forbrydelse! Sorte Slaver har I
været medlidende nok til at befri, men de hvide har I
beholdt. Jeg har arbejdet og trællet for Dig, dit Barn,
din Moder, dine Tjenestefolk; jeg har ofret min
Fremtid, min Karriere, jeg har fundet mig i at pines og piskes,
i Søvnløshed og Uro for Jeres Skyld, saa mit Haar er
bleven graat; alt for at Du kunde have den Glæde at
leve uden Bekymringer, og, naar Du blev gammel, nyde
Livet om igen i dit Barn. Alt har jeg fundet mig i
uden Klage, fordi jeg troede, at jeg var Fader til det,te
Barn. Nej, dette er den simpleste Form for Tyveri, det
brutaleste Slaveri. Jeg har døjet sytten Aars
Straffearbeide og været uskyldig — hvad kan Du give mig til
Erstatning for det?
Laura.
Nu er Du ganske vanvittig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
