Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FA-DEREN. 75
Laura.
Ja, saadan var det dengang, og derfor elskede jeg
Dig som mit Barn. Men véd Du — ja, Du saa’ det
nok —: hver Gang dine Følelser skiftede Natur og Du
kom som min Elsker, saa bluedes jeg, og dit Favntag
var mig en Fryd, der efterfulgtes af Samvittighedsnag,
som om Blodet havde følt Skam. Moderen blev
Elskerinde — det var stygt!
Bitmesteren.
Jeg saa’ det, men forstod det ikke. Og da jeg
troede at mærke hos Dig Foragt for min Umandighed,
vilde jeg vinde Dig som Kvinde ved at være Mand.
Laura.
Ja, men deri laa Fejlen. Thi Moderen, ser Du,
var din Ven, men Kvinden var din Fjende, og
Kærligheden mellem de to Køn er en Kamp; og tro ikke, at
jeg gav mig; jeg gav ikke; men jeg tog — hvad jeg
vilde have. Men Du havde et Overtag, som jeg følte,
og som jeg vilde, Du skulde føie.
Bitmesteren.
Du havde altid Overtaget; Du kunde hypnotisere
mig i vaagen Tilstand, saa jeg hverken saa’ eller hørte,
men bare adlød; Du kunde give mig en raa Kartoffel
og bilde mig ind, at det var en Fersken; Du kunde
tvinge mig til at beundre dine enfoldige Indfald som
Genialiteter; Du kunde have faaet mig til at begaa
Forbrydelser, ja lumpne Handlinger. Thi Du manglede
Forstand, og i Stedet for at blive Udøveren af mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
