Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faarene; han kom just, da Folk sad tilbords, og der var ingen ude;
han bankede paa Doren, og Sigrid kom ud, hilste venlig paa ham
og spurgte, hvad han vilde. »Jeg har drevet Thorbjorns Sauer
hid,« sagde han. Da Thorbjorn horte, at det bankede paa Doren,
bad han Vak, en af sine Hjemmemsend, se, hvem det var. Vak
gik da til Doren og saa, at Ölav og Sigrid stod og talte ’sammen,
sprang ind bag Doren og blev staaende der. »Laengere behover
jeg ikke at gaa,« sagde Olav, »nu kan du give Besked, Sigrid.’
Hun lovede det og sagde Farvel. Vak lob skrigende ind i Stuen,
og da Thorbjorn spurgte, hvad han bar sig saa for, svarte han:
»Det var Olav, Tosken fra Blaamyren, som var her; han har drevet
hid de Faarene, du mistede i Host.« »Det var vel gjort,« sagde
Thorbjorn. »Aa, der stikker vel noget andet under,« mente Vak;
»han og Sigrid talte sammen i hele Morges, og jeg saa nok, at hun
likte at la;gge Armene om Halsen hans.« »Olav kan nu vaere saa
sterk han vil, saa er det dog dristigt af ham at lade slig Skam
komme over os,« sagde Thorbjorn.
Aaret gik, og Olav kom jevnlig til Laugabol og traf Sigrid, de
blev gode Venner, og det kom snart ud, at han forforte hende.
Xa^ste Host, da Folk gik til Beiterne, fandt de ogsaa lidet, og
af Thorbjorns Sauer manglede det meste. Da Folk var komne
tilbage, drog Olav alene derop og sogte vidt og bredt paa
Fjeld og Hei, fandt en Masse Faar og drev dem ned i Bygden til
Eiermaendene; og han blev bedre og bedre likt af alle, undtagen af
Thorbjorn; han var vred, baade fordi andre priste Olav, og for det,
Folk sagde om ham og Sigrid, og Vak lod heller aldrig vaere at
snakke ondt om ham til Thorbjorn. Olav kom ogsaa dennegang
til Laugabol med Sauerne, og der var lige saa mange som sidst.
Da han kom, var der ingen Folk ude; inde i Stuen traf han
Thorbjorn, Vak og mange Hjemmemamd; han gik helt lien til Baenken,
satte sin 0kse mod Gulvet og stottede sig paa Skaftet; men der
blev ikke sagt eller svaret noget. Da ingen aensede ham, sagde han:
»Det er mit Erende, at jeg har drevet alle dine Sauer hid.« »Det
ved alle Folk nu,« sagde Vak, »at du er bleven Sauedriver her i
Isfjorden; vi skjonner ogsaa, at du kommer her for at kraeve din
Del af Faarene; det er Stavkarles Skik, og det er jo heller ikke
mere end billigt, at du faar lidt Vederlag.« »Ikke er det mit
Erende,« svarte Olav, »og jeg skal heller ikke komme her tredie
Gang.« Dermed gik han bort, Vak sprang op og skreg efter ham,
men Olav asnsede ham ikke og gik hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
