Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Hovedet cn Hjelm. Da han var kommen til Bugten, sprang
de op for at tage ham; men da han horte dem, skjonte han, at
der var Ufred paafterde og vilde skynde sig hen til de andre med
Vaabnene. Men han vendte saa braat, at Fodderne gled under
ham, saa han gik paa Hovedet i Vandet; der var grundt, men
meget blodt, og alle Vaabnene tvngede paa ham, saa han kunde
ikke faa sig op; ingen vilde hjielpe, og saa endte tia Vak sit Liv her.
Da de saa det, lob de straks nedover Stenkämpen, men
Thor-bjorn fik 0ie paa dem, kastede sig i Sjoen og svommede udover.
Haavard var den forste, som saa ham, han kastede sig ogsaa stral<s
ud og svommede efter Thorbjorn. Brand den Sterke drev til Aan,
Hallgrims Fosterfar; men idetsamme han faldt, kom Hallgrim til
og hug Brand i Hovedet og klovede ham ned til Skuldrene; derpaa
sprang han ogsaa i Vandet efter Thorbjorn og Haavard.. Torve
Valbrandsson lob imod Sturla, han var baade stor og sterk og
saare vaabendygtig; han havde ogsaa alle sineVaaben, og de sloges
baade tenge og drabelig, for Sturla blev faeldet.
Nu er at fortaelle om Thorbjorn og Haavard, at de1 svommede
et langt Stykke udover, til Thorbjorn kom til et Skjser, som ligger
i Sundet. Da han gik op paa Skjasret, var ogsaa Haavard fremme.
Det saa Thorbjorn, og da han var vaabenlos, trev han en stor Sten
og vilde klemme den i Hovedet paa ham. Da Haavard merkede
det, kom han til at taenke paa, at han fra andre Lande havde
spurgt, at der forkyndtes en anden Tro end her nordpaa, og saa
lovede han, at hvis nogen laerte ham, at den Tro var bedre og
fagrere, skulde han tage den, om han fik Seier over Thorbjorn;
og saa sogte han af al Magt ind mod Skjasret. Men
meddet-samme Thorbjorn skulde til at kaste Stenen, gled Fodderne under
ham paa den glatte Klippen, saa han faldt bagover, Stenen faldt
paa hans Bryst, og han gik fra Sans og Samling; idetsamme koin
Haavard til og lagde Sverdet Gunloge igjennem ham. Hallgrim var
da ogsaa kommen op paa Skjaeret. Haavard hug Thorbjorn tvers
over Ansigtet, saa Taenderne faldt ud; Hallgrim spurgte, hvorfor han
gjorde det med en dod Mand. Haavard svarte: »Det kom mig
i Hu, at Thorbjorn drev mig Knytteklaedet i Ansigtet, saa min Son
Olavs Taender faldt ud; dem havde han hugget med dette samme
Sverd.« Dermed svommede de til Land, og det tyktes siden
Maend, som talte om det, at Haavard havde vzeret saare modig, da
han svommede ud Fjorden uden at vide om noget Skjser derude,
— det var et langt Stykke at svomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
