Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var vaabenlose. Da sagde Egil: »Kan Berganund hore mig?«
Jeg horer,« svarte Anund. »Da vil jeg byde dig Holmgang og
det slig, at vi slaaes her paa Tinge. Lad saa den, som seirer,
have dette Gods, Land og Losore; men hvis du ikke tor, er du
hver Mands Nidding.« »Dersom du er saa lysten efter at slaaes,
Egil,« raabte Kongen, »saa skal der nok blive en Raad for det.«
Ikke vil jeg slaaes med Kongens Vaelde eller Overmagt,« sagde Egil,
• men Lige mod Lige skal jeg ikke fly. Og jeg skal ikke gjore
Forskjel paa Folk heller da.« Men Arinbjorn vilde, at de skulde
reise; »vi kommer ikke nogen Vei denne Gangen,« sagde han.
Derpaa vendte han og hele hans Folge for at gaa. Egil gik atter
tilbage og sagde: »Det tager jeg dig, Arinbjorn, til Vidne paa
og dig Thord og alle de Maend, som kan hore mine Ord,
Lender-maend og Lagmaend og hele Almuen, at jeg nedlägger Forbud paa
alle de Jorder, som Bjorn har eiet, — Forbud mod at bo paa dem
og dyrke dem og hoste Gavn af dem. Og dette Forbud gjaelder dig,
Berganund, og alle andre Masnd, indenlandske og udenlandske,
hoie og lave. Og den, som overtraeder dette Forbud, ham erklaerer
jeg skyldig i Lovbrud og Fredsbrud; ham ramme Gudernes Vrede.«
Da gik Egil bort med Arinbjorn. Han fulgte hans Raad og
.seilede straks afsted paa en Skude med tredive Mand. Derefter
drog ogsaa Arinbjorn ud af Havnen.
Kongen var meget forbitret og satte efter dem. Da han kom
til Arinbjorns Skib og horte, at Egil ikke var der, seilede han videre
efter ham.
Forend Egil var reist til Tings, havde han sat sit Skib paa Sjoen
og bragt Ladningen ombord; og nu reiste han straks til Stensund, hvor
Sldbet laa; de gik ombord, og Skuden lod de ligge ved Roret mellem
Skibet og Land og Aarené faerdige i Kjeiperne. Det var blevet lyst
den naeste Morgen, forend de, som holdt Vagt, fik 0ie paa et stort
Skib, som roede imod dem. Egil skyndte sig op. Han saa straks,
at her var Ufred paafaerde; det var ikke mindre end seks Langskibe,
som stevnede imod dem. Da sagde han, at de skulde lobe i Skuden
allesammen. Han tog op de to Kisterne, som Kong Adalstein havde
givet ham; dem havde han jevnlig med sig. De lob da allesammen
fuldt vaebnede i Skuden og roede ud mellem Landet og den Snekke,
som roede naermest, og det var Kong Eriks Skib. De roede begge
fast til, og temmelig morkt var det og; og saa rendte Skibene mod
hinanden, og Loftningerne stodte sammen. Egil kastede et Spyd
og traf den Mand, som sad ved Styret, midt paa Livet. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
