Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske i Nzerheden af det Sted, hvor Egil var landet. Han spurgte
og, at Arinbjorn var hos Kongen i hoi Yndest.
Egil grundede over, hvad Raad han skulde tage; han troede ikke,
at det kunde lykkes ham at komme unna i Hemmelighed og forklaedt
redde sig ud af Eriks Rige; dertil var han altfor let kjendelig, og
at blive greben paa Flugten var lidet mandigt. Da var det bedre
at gaa paa med det samme. Han fik sig en Hest og red straks
alsted til Borgen, hvor han kom den naeste K veld. Han var fuldvaebnet,
men over Hjelmen havde han en sid Hat. Han spurgte efter
Arinbjorn, fik vide, hvor han boede, og at han netop sad tilbords. »Aa,
du er gjerne saa snil,« sagde Egil til en Mand, som han trafi
Gaar-den, »at gaa ind og sporge Arinbjorn, om han helst vil tale med
Egil Skallagrimsson ude eller inde?« -Det kan jeg altid gjore,«
sagde Manden, gik ind i Stuen og raabte: »Der staar en Mand
udenfor Doren, stor som et Trold, og sporger, om du vil tale med
Egil Skallagrimsson ude eller inde?« Saa gik Arinbjorn og alle hans
Huskarle ud; han hilste paa Egil og spurgte, hvorfor han var
kommen. Egil gav ham i faa Ord grei Besked om sin Reise og bad
om hans Hjaelp. »Har du truffet nogen her i Borgen, som liar kjendt
dig?« spurgte Arinbjorn. Nei, det havde han ikke. »Saa tage alle
Mand sine Yaaben!« sagde Arinbjorn. De saa gjorde og derpaa
gik de alle til Kongsgaarden. Arinbjorn bankede paa Doren og
sagde, hvem det var, og der blev da straks lukket op. Han bod
derpaa, at de skulde gaa ind tolv Mand sterk, opna;vnte dertil Egil
og ti andre. »Nu skal du falde for Kongens Fodder og tilbyde dit
Hoved; jeg skal tale din Sag.« Saa gik de ind. Arinbjorn gik hen
til Kongen og hilste paa ham. Kongen bod ham velkommen og
spurgte, hvad han vilde. Arinbjorn sagde: »Jeg har her med mig
en Mand, som er kommen langveisfra for at soge eder og forlige
sig med eder. Det er en stor y£re for eder, Konge, at eders
Uvenner godvillig kommer fra fremmede Lande og ikke kan basre
eders Vrede, selv naar de er langt fra eder. Vis dig nu som en
Hövding mod denne Mand og giv ham et godt Forlig, fordi han
har forladt sin Gaard og reist over mange Have og udstaaet mange
Farer for din Skyld. Der var intet, som tvang ham til det, uden
hans Hengivenhed for dig, Konge.« Da saa Kongen sig om og fik
Oie paa Egils Hoved over alle de andre, — han saa hvast paa ham
og sagde: »Hvor kan du vaere saa dristig at vove dig liid, Egil?
Efter vort sidste Mode kan du kun vente Doden af mig.« Egil gik
hen til Bordet, tog om Kongens Fod, kvad og sagde, han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
