Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde Egil; her har siddet en Svale her udenfor Gluggen og tudet
i hele Xat: her har ikke vaeret et Oiebliks Ro.’ Arinbjorn gik da
ud paa Taget og satte sig udenfor Gluggen, og der blev han
sid-dende hele Natten, lige til det begyndte at lysne. Og nu digtede
Kgil sin Draapa og fastede den saa i sit Minde, at han kunde kvaede
den for Arinbjorn om Morgenen.
Da Kong Erik var gaaet tilbords til vanlig l id, gik Arinbjorn
med fuldtvaebnct Folge til Kongsgaarden og forlangte at komme
ind. Det blev ham heller ikke negtet, og ind traadte Egil med
Halvparten af Folkene. Den anden Halvpart stod udenfor Doren.
Da Arinbjorn havde hilst paa Kongen, tog han til Orde og
frem-forte alt, hvad der kunde tale til Egils Fordel; han mindede ogsaa
om, hvad han selv havde gjort for Kongen; men Gunhild var
og blev haard og krsevede Hevn. Da sagde Arinbjorn: »Tror
Kongen at vinde Ry ved at draebe en udenlnndsk Bonde, som
har givet sig i hans Vold, da skal jeg sorge for, at der skal
blive mer at sporge. Thi nu vil jeg dele Skjaebne med Egil, og
dor han, saa vil jeg do ved hans Side, og dyrt skal du komme til
at betale Egils Liv, hvis du fadder mig og mine Mand. Jeg havde
ventet af dig, Konge, at du havde tilstaaet mig en Mands Liv,
naar jeg bad om det.« Kongen svarte: »Stor Iver viser du,
Arinbjorn, til at hjadpe Egil; nodig vilde jeg gjore dig Skade, og det
vilde gjore mig ondt, om jeg skulde nodes til at draebe dig for
hans Skyld. Men jeg har heller ingen Grund til at skaane ham.«
Da Kongen havde sagt det, traadte Egil frem og fremsagde Digtet
med hoi Stemme; der blev straks Stilhed. Det var et fagert Kvad,
og faa Kvad er blevne mere navnkundige. Det kaldes
Hovedlos-ningen.
Kongen rorte sig ikke, mens Egil kvad, han bare saa hvast
paa ham; men da han var fardig, sagde han: »Det er ypperlig
kvaedet, og nu, Arinbjorn, er jeg paa det Rene med, hvad jeg skal
gjore med Egil. Du har vist stor Iver i denne Sag, siden du ikke
engang var rad for at gjore dig til Uvenner med mig for hans
Skyld. For din Skyld skal Egil nu faa Lov at reise herfra uskadt
og i Fred. Men dig, Egil, vil jeg bede passe dig slig, at du aldrig
kommer for mine Oine. Jeg vil ikke gjore Xiddingsverk og dnebe
dig, naar du har givet dig i min Vold, men det skal du vide, at
dette er ikke noget Forlig mellem dig og mig eller mine Sonner
og Frander, som nok skal finde Hevn og Ret.« Da kvad Egil:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
