Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egnen. Om Vinteren drog han til Sogn og krsevede ind sin
Landskyld og vendte ikke tilbage til Fjordene for ved Juletider, da
Arinbjorn holdt et praigtigt Gilde for sine Venner og alle Bygdens
Bonder. Til Julegave gav han Egil en sid Kappe af Silke,
gukl-sommet og med Guldknapper og desuden en hel ny Ktedning
af engelsk Kliede med mange Farver. Han gav ogsaa mange
andre Vennegaver til sine andre Gjester, for Arinbjorn var en mcget
gavmild og hoisindet Mand.
Egil digtede en Vise om hans Gavmildhed og Venskab.
Nu maa fortaslles, at da Egil sidst var i Norge, havde han
gjestet Lendermanden Fridgeir paa More, en Fosterson af Arinbjorn,
der boede sammen med sin Moder Gyda. Fgil fandt baade Mor
og Son meget nedslagne, men mest sorgfuld var dog Fridgeirs Soster;
hun gned uafladelig. Der var nemlig en Berserk og
Holmgangs-mand, Ljot den blege, som havde beilet til hende, og da han fik
Afslag, havde han a;sket Fridgeir til Holmgang. Fridgeir var en
smuk, velvoksen Mand, men hverken stor eller sterk, og han havde
aldrig vaeret i Kamp. Dcrfor var der Sorg. Men for Arinbjorns
Skyld gik Egil mod Ljot og faeldte ham.
Han bad Fridgeir paa sine Vegne indkrasve Ljots Eiendomme.
Thi dengang var det Holmgangslov, at den, som seirede i
Holm-gangen, skulde tage Arv efter den Faldne. Det var ogsaa Lov, at
hvis udenlandsk Mand dode, og der ingen Arving var efter ham,
saa faldt den Arv til Kongens Gaard.
Nu tager vi fat igjen der, hvor Egil sad som Gjest hos
Arinbjorn Herse. Efter Julen var han stur og sagde ikke et Ord.
Arinbjorn spurgte, hvad der feilede ham. Hvis det var noget, han
kunde hjaelpe med, saa kunde han gjore Regning paa ham. »Aa,
jeg gaar og taenker paa,« svarte Egil, »hvorledes jeg skal faa fat i
det Gods, som tilkommer mig efter Ljot den Blege; jeg horer, at
Kongens Fogder har inddraget det som Kongens Eiendom.«
Arinbjorn mente, at det var en vanskelig Sag, da Venskabet mellem
ham og Kongen var temmelig lost; men da Egil gik paa ham, reiste
han dog afsted til Kong Haakon og bad ham, at Egil maatte nyde
sin Ret efter Loven. Kongen tog Sagen meget tvert og unaadig, og
Arinbjorn maatte vende tilbage med uforrettet Sag. Egil blev
meget nedslagen. Men faa Dage elter, da Arinbjorn var i sit
Her-berge, lod han Egil kalde, lukkede op en Kiste, udredede firti
Marker Solv og sagde: »Disse Penge betaler jeg dig for de Jorder,
som Ljot den Blege eiede. Det har du a:rlig fortjent af Fridgeir og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
